Konkurrence-regler:

Den digitale konkurrence er ikke en afløser for »månedens billede«, men et supplement til denne.

Den digitale konkurrence løber over 4 afdelinger: Første og anden afdeling om efteråret, tredje og fjerde afdeling om foråret. Konkurrencen følger således »skoleåret«.

Ved hver af de fire afdelinger, kan der konkurreres i to kategorier: monokrom og farve.

De deltagende medlemmer kan således aflevere op til 3 monokrome og 3 farvebilleder.

Emnet er FRIT, men for at udgå »skuffebilleder« skal alle billeder, der deltager i fx Digital 24-25 være optaget den 1. januar 2024 eller senere.

Et billede, der bliver placeret som nummer 5 til 20 kan »prøves igen«, hvis autor ønsker det.

Der benyttes eksterne dommere – én ved hver af de fire afdelinger. Det er klubbens billedsekretær, der står for udvælgelse og kontakt til de eksterne dommere.

Dommerne får billederne tilsendt til gennemsyn og vurdering. Ved hver af de fire afdelinger skal dommeren udvælge de 20 – jf. dommeren – bedste billeder og tildele dem point fra 1 point for en 20.-plads til 20 point for en 1.-plads.

Dommeren har ca. tre uger til at vurdere billederne og gennemgår derefter på en klubaften de 20 bedst placerede billeder startende med nummer 20 og sluttende med nummer 1 – vinderbilledet – og giver hvert enkelt billede sine personlige kommentarer. Der vil normalt være mulighed for at autor (fotografen) og dommeren kan snakke lidt om de enkelte billeder. Det tilfalder billedsekretæren at sørge for, at der ved hver af de fire afdelinger tildeles diplom til 1.-, 2.- og 3.-pladsen.

Foreningens billedsekretær fører regnskab over pointene og efter fjerde og sidste afdeling kan klubmesteren kåres. Der uddeles »medaljer« til de tre bedst placerede medlemmer. Medaljeoverrækkelsen kan fx finde sted ved sommerferiepausens begyndelse i juni.

Sådan gør du:

Billederne SKAL afleveres som jpg-filer, og man vælger selv om billedet skal være i højformat eller landskabsformat, dog skal billederne på den længste led være på minimum 2500 pixel – så har den eksterne dommeren et godt materiale som udgangspunkt for en bedømmelse.

Billederne afleveres til dommeren i »anonymiseret« form. Derfor skal billederne navngives efter følgende regler:

»Medlemsnummer« - »Billednummer« _ »En eventuel billedtitel«

Hvis jeg fx har medlemsnummer 547 og jeg afleverer tre billeder til 1. afdeling (september) i år, og jeg ønsker at give de to af mine billeder en billedtitel, så skal mine tre billeder navngives således:

FARVE: »547-F1_Solnedgang.jpg«, »547-F2_Landskab.jpg« og »547-F3.jpg«.

MONOKROME: »547-M1_Solnedgang.jpg«, »547-M2_Landskab.jpg« og »547-M3.jpg«.

Billederne skal sendes på mail til: digital@vordingborgfotoklub.dk
… eller afleveres på usb-nøgle til Leif.

Bemærk

Billeder, der opnår en placering som nummer 5 eller højere må ikke deltage i samme kategori ved kommende afdelinger af klubmester »Digital«, men gerne i fotoklubbens andre konkurrencer. Har dit billede derimod fået mindre end 16 point, så må det godt deltage i samme konkurrence endnu en gang.